top of page

Kerteminde Dampvaskeri

 

Vaskeriet blev startet i 1938 af Agnes og Conrad Martensen.

På grund af krigen var Conrad var gået i land efter at have sejlet som maskinmester i 18 år. Han var uddannet som smed og maskinarbejder på Astrups Maskinværksted med en afstikker til Rynkeby Maskinfabrik, derefter læste han til maskinmester på Odense Tekniske Skole.

Efter at været gået i land fik han ideen om at starte et vaskeri, men hvor var der lokaler og hvordan skulle han komme i gang.

Han henvendte sig til murermester Thorvald Sørensen, som fortalte at posten som boede i Strandgade 26 / Strandvejen 29 netop var død og huset var til salg.

Murermesteren tilbød at bygge huset på Strandvejen, hvor der blev indrettet vaskeri i stueetagen og lejlighed på 1. sal herefter kunne Agnes og Conrad leje vaskeri og bolig.

Der blev samtidig aftalt at den dag parret ville købe ejendommen, som bestod af huset i Strandgade og vaskeriet så var prisen 38.000, det var dengang et ord var et ord, så det blev prisen da parret købte vaskeriet nogle år senere.

Agnes og Conrad blev oplært på et vaskeri i Ringe inden de startede i Kerteminde.

Det var en vanskelig periode at starte virksomhed i p. gr. af krigen, men som tidligere maskinmester var Conrad vandt til at disponere og havde været så heldig at købe stort ind af vaskemidler netop i den periode som dannede grundlag for uddeling af rationeringsmærker under krigen.

Allerede ved starten af virksomheden blev der ansat en uddannet strygerske, Helga Bagge, som ellers arbejde som strygerske i Odense. Helga Begge var enlig mor og boede sammen med sin mor i Fiskergade (35).

Helga Bagge var ansat indtil Agnes afhændede vaskeriet i 1965.

Vaskeriet voksede og der blev ansat flere medhjælpere op til, 11 ansatte.

Lokalerne i stueetagen blev efterhånden for trange og familien, som nu også indbefattede 2 børn flyttede til lejligheden i Strandgade og 1.salen på strandvejen blev indrettet som stryge- og rullestue.

Senere blev det nødvendigt at udvide med et indskrivningsrum i gården.

Conrad døde i 1961, hvorefter Agnes videreførte virksomheden indtil 1966.

 

Ansatte på vaskeriet gennem årene:

*Helga Bagge, var ansat som strygerske, hovedsaligt skjortestygning, hun var uddannet strygerske, boede i Fiskergade sammen med sin mor, hun var enlig mor.

*Katrine Jensen, ugift arbejde på vaskeriet i mange år, indtil hun blev husbestyrerinde for sin bror, Nils Jensen i Viby.

*Fru Thygesen, var gift med en fisker og boede på Sybergsvej.

*Fru Rasmussen, var gift med Richard Rasmussen, som var ansat på elektricitetsværket, og ivrig amatørfotograf.

*Fru Jensen, manden var ansat på Frøkulturen og boede i Grønløkken

*Fru Knudsen, var gift med maler Harald Knudsen

*Fru Olsen, manden var ansat på Gasværket

Grethe Jensen, manden var bilmekaniker hos Jens Pedersen

Fru Olsen, var gift med en søn af ”Kloak-Olsen”

Inge Markussen, ugift, datter af ”Kette”, som boede i præstegade

Agnes Christiansen, som cyklede fra Salby hver dag

Anita, som også serverede på Kahytten.

Og flere var ansat gennem årene….

 

bottom of page